Anlægsgartner, Roskilde, Stenløse, Sjælland

Havrehø fra Australien

Hvorfor importere hø fra Australien?

Havrehøet som produceres i Vestaustralien er af meget høj kvalitet og faktisk meget velegnet til heste.

Vi kender ikke havrehø ret meget på vores breddegrader, men specielt i Sydeuropa og Asien anvendes det i vid udstrækning, bl.a. som stråfoder til heste.

Produktionen af dette hø foregår under meget kontrollerede forhold, med fuld sporbarhed til den farm i Vestaustralien, hvor det produceres. Vi har valgt netop denne farm som samarbejdspartner, idet farmen har specialiseret sig i denne type hø og produceret det til eksport, i mere end 45 år.

 

Er grønhavre hø?

Ja, alle korntyper hører til græsfamilien. Havrehø eller Oaten hay, er et af de mest producerede stråfoderprodukter i verden.
Havrehø høstes på et vækststadie, hvor planten er helt grøn og under blomstring, på tilsvarende vis som vi høster hø af græs i Danmark.

Klimaet i Vestaustralien gør, at høet tørrer af sig selv på marken, uden nogen former for høvending. Fra skårlægning til presning går der 4-6 døgn, hvorefter høet kan presses med et fugtindhold på 8-10 pct.

Man kan derved opnå et helt utrolig rent produkt, uden jordpartikler eller andre fremmedlegemer. Med et askeindhold på under 3,5 pct. er det ca. 1/3 af askeindholdet i danskproduceret hø og wrap.

 

Vigtige egenskaber ved havrehø

Det bedste ved havrehøet, er det store indhold af letfordøjelige fibre. Dette er rigtig godt for hestenes mave-/tarmsystem.

En fantastisk fordøjelighed på over 60 pct. er helt unikt. Det er 20-25 pct. højere end traditionelt stråfoder som hø og wrap, lavet på græs.

Havrehøet er lavt på sukker og fruktan, i alt ca. 5 pct.

Proteinniveauet er ikke for højt, 7-8 pct.

Stivelsesniveauet er lavt, da høet er høstet før kernedannelse.

God struktur sikrer lang tyggetid.

Høj foderværdi 0,7 FE/Kg

Meget velegnet som supplement til traditionelt stråfoder. Sikrer en god fordøjelse og stabil mave-/tarmfunktion.

 

Miljøbelastning

Miljøbelastningen målt på CO2 er tæt på det halve, i sammenligning med kunsttørret hø produceret i Danmark.

Eksempel på olieforbrug/CO2 udledning ved produktion af 5 tons kunsttørret hø fra en dansk ha, sammenlignet med 5 tons australsk hø fra en australsk ha.

1 ha i Danmark producerer ca. 5 tons, hvilket svarer til 20 rundballer.

1 ha i Vestaustralien producerer ligeledes ca. 5 tons.

Slåning, presning og hjemkørsel er sat til det samme, da udbyttet pr. ha er ens. Der ses derfor bort fra disse arbejder i sammenligningen.

 

Dansk hø til kunsttørring

Høet vendes 4 gange på marken (4 l/ha):16 l/ha
Sammenrivning 1 gang:6 l/ha
Kunsttørring af 20 rundballer (10 l/stk):200 l/ha

 

Dansk hø

Olieforbrug i alt på 20 rundballer/ha:222 liter
Samlet CO2 udledning 2,66 kg/liter:590 kg CO2
Samlet CO2 udledning pr. tons:118 kg/tons

 

Australsk Hø

Transport på lastbil 200 km (47g/tons/km):47 kg
Skibstransport 18.750 km (3g/tons/km):281 kg
Samlet CO2 udledning:328 kg CO2
Samlet CO2 udledning pr.tons:66 kg/tons

 

Den samlede CO2 udledning er tæt på det halve, i sammenligningen mellem importeret hø fra Vestaustralien og kunsttørret hø fra Danmark.