Hvorfor er havrehø så godt et grovfoder til heste med sart mave-tarmsystem?
Det høje indhold af letfordøjelige råfibre kombineret med lavt indhold af stivelse og sukker, gør denne type hø til et helt unikt produkt for heste med et sart mave-/tarmsystem samt stofskiftefølsomme heste.
Anvendes til heste med maveproblematikker. Resultater ses efter blot 3-4 dage.
Det kan erstatte kraftfoderet, bruges som opgradering af krybbefoderet eller som supplement til grovfoderet, hvor det fungerer som regulator for syre-/basebalancen.
Hvorfor importere hø fra Australien?
Havrehøet som produceres i Vestaustralien er af meget høj kvalitet og meget velegnet til heste.
Produktionen af dette hø foregår under meget kontrollerede forhold, med fuld sporbarhed til den farm i Vestaustralien, hvor det produceres. Vi har valgt netop denne farm som samarbejdspartner, idet farmen har specialiseret sig i denne type hø og produceret det til eksport, i mere end 45 år.
Er grønhavre hø?
Ja, alle korntyper hører til græsfamilien. Havrehø er sammen med Lucernehø og Timotehø, et af de mest producerede grovfoderprodukter i verden.
Havrehø høstes på et vækststadie, hvor planten er helt grøn og under blomstring, på tilsvarende vis som vi høster hø af græs i Danmark.
Klimaet i Vestaustralien gør, at høet tørrer af sig selv på marken, uden nogen former for høvending. Fra skårlægning til presning går der 4-6 døgn, hvorefter høet kan presses med et fugtindhold på 8-10 pct.
Man kan derved opnå et helt utrolig rent produkt, uden jordpartikler eller andre fremmedlegemer. Med et askeindhold på under 3,5 pct. er det ca. 1/3 af askeindholdet i danskproduceret hø og wrap.
Vigtige egenskaber ved havrehø
Det unikke ved havrehøet, er det høje indhold af letfordøjelige råfibre. En fordøjelighed på over 60 pct. er helt unikt. 20-25 pct. højere end traditionelt grovfoder af hø og wrap, lavet på græs.
Havrehøet er lavt på stivelse og sukker, 3-5 pct.
Proteinniveauet er ikke for højt, 7-8 pct.
God struktur sikrer lang tyggetid.
Høj foderværdi H1 over 0,64 FE/Kg
Meget velegnet som supplement til traditionelt stråfoder. Sikrer en god fordøjelse og stabil mave-/tarmfunktion.
Miljøbelastning
Miljøbelastningen målt på CO2 er tæt på det halve, i sammenligning med kunsttørret hø produceret i Danmark.
Eksempel på olieforbrug/CO2 udledning ved produktion af 5 tons kunsttørret hø fra en dansk ha, sammenlignet med 5 tons australsk hø fra en australsk ha.
1 ha i Danmark producerer ca. 5 tons, hvilket svarer til 20 rundballer.
1 ha i Vestaustralien producerer ligeledes ca. 5 tons.
Slåning, presning og hjemkørsel er sat til det samme, da udbyttet pr. ha er ens. Der ses derfor bort fra disse arbejder i sammenligningen. Ligeledes gælder det for hjemkørsel fra marker.
Klimaet i Vestaustralien gør, at høet tørrer af sig selv på marken, uden nogen former for høvending. Fra skårlægning til presning går der 4-6 døgn, hvorefter høet kan presses med et fugtindhold på 8-10 pct.
Dansk hø til kunsttørring |
|
Høet vendes 4 gange på marken (4 l/ha): |
16 l/ha |
Sammenrivning 1 gang: |
6 l/ha |
Kunsttørring af 20 rundballer (10 l/stk): |
200 l/ha |
Dansk hø |
|
Olieforbrug i alt på 20 rundballer/ha: |
222 liter |
Samlet CO2 udledning 2,66 kg/liter: |
590 kg CO2 |
Samlet CO2 udledning pr. tons: |
118 kg/tons |
Australsk Hø |
|
Transport på lastbil 200 km (47g/tons/km): |
47 kg |
Skibstransport 18.750 km (3g/tons/km): |
281 kg |
Samlet CO2 udledning: |
328 kg CO2 |
Samlet CO2 udledning pr.tons: |
66 kg/tons |
Den samlede CO2 udledning er tæt på det halve, i sammenligningen mellem importeret hø fra Vestaustralien og kunsttørret hø fra Danmark.